Jeg er en betragter og en undersøger, en person som ikke kan kigge væk når først jeg er fanget. Som fotograf bevæger jeg mig mellem forskellige genrer og billedsprog, men den menneskelige eksistens er altid noget som går igen i mine billeder.

For mig handler det om at fange et moment, om det er konstrueret eller fundet, spiller ingen rolle. Medmindre jeg arbejder på et konkret projekt, tænker jeg sjældent på hvad et billede skal bruges til, hvor det skal ende op eller hvad det betyder - det kommer senere. Jeg vil ikke føle mig begrænset til hvad jeg kan tage billeder af eller ej, derfor laver jeg som regel først begrænsningerne til slut i mit edit. For mig er det enkeltstående billede vigtigt, ligesom individet, den enkelte person. Jeg synes det er spændende at fotografere grupper og samfund. De består af individer og på samme måde tænker jeg på mine billeder - at de for sig selv har en betydning, men tilsammen omformer de sig eller danner noget udover dem selv.

Jeg vil beskrive mine portrætter som intime, hvor jeg i mødet med subjektet forsøger at komme så tæt på det tilstedeværende nærvær som muligt. Processen af at tage et portræt er for mig en utrolig direkte menneskelig udveksling, hvor jeg i stunden oplever og deler noget med en anden person. Fotografiet bliver en åbning til at møde mennekser, det åbner op for døre og gør det muligt at nærme mig folk, som jeg ellers ikke ville have mødt. Det første møde med fotografiet har, ubevidst i lang tid, været min drivkraft fra starten af - indgangen til at møde og spejle mig i andre mennesker.

Intimitet og vold, det stille og agressive, samt nærhed og distance, er modsætninger som jeg anvender mig af i visse billeder og projekter. Når to modpoler, to forskelligheder som er langt fra hinanden, formår at forene sig, opstår der et spændingspunkt. Jeg sammenligner dette med menneskelige relationer og forsøger at forstå og undersøge grænselandet mellem had og kærlighed. Spændingspunktet kan opleves som en elektricitet, noget som det ikke går at tage på, men som kan føles som en stilhed før stormen.

Jeg fascineres og drages af styrken som eksisterer og gror ud af det skrøbelige og sårbare. I hvad jeg anser som et godt portræt findes der en hvis mængde autencitet, hvori noget af det indre viser sig frem, en følelse eller en menneskelig kvalitet. For at jeg kan tage et godt portræt skal der findes en forståelse og en lyst fra begge parter. Det at subjektet overgiver sig selv til fotografen, til billedet som skal skabes, kan kun ske igennem tillid, når der findes en gensidig respekt til hinanden.

Luna Lopez (f.1996) er en dansk fotograf som bor og arbejder i Göteborg, Sverige. Hun studerer kunstnerligt fotografi på Akademin Valand og har tidligere gået på Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole (2015). Hun har udstillet i London, Danmark og Sverige og har medvirket i bl.a. Vogue, Vice, Her

TILLBAKA | NÄSTA